Select Page

Det er efterhånden de færreste, som ikke på en eller anden måde har taget stilling til, hvor meget de selv vil være med til at gøre i forhold til at skade miljøet mindre. Der er nogen, der vælger at fokusere på en grønnere kost med eksempelvis nogle kødfrie dage i løbet af ugen. Så er der dem, der vælger at boykotte flyrejser og udelukkende rejser med tog, færge og andre former for offentlig transport. Og så er tøj altså også et område, hvor man sagtens kan tage nogle mere bæredygtige beslutninger, da modeindustrien ofte bliver nævnt som en af de store klimasyndere. Så herunder kommer der to gode råd til at skabe en mere bæredygtig garderobe, så du med god samvittighed kan gå rundt og se smart ud.

Genbrugsstilen er trendy, billig og bæredygtig

Når man snakker om bæredygtighed i forhold til mode og stil, så er det næsten umuligt at komme udenom genbrugstrenden, som virkelig er stor for tiden. Det, der først og fremmest kan sige om genbrug, er, at man ikke på samme måde støtter op om overforbrug og produktion af nyt tøj, fordi man netop bare køber noget tøj, som en anden person alligevel ikke kunne bruge. Men der er også mange andre grunde til at købe genbrug – eksempelvis giver det muligheden for en mere unik stil, og derudover er genbrugstøj også tit meget billigere, end hvis man går ind i en “almindelig” butik og køber det. Så hvis man godt kan lidt genbrugsstilen er det en oplagt måde at gøre sin garderobe mere bæredygtig på.

Undersøg hvordan tøjet fra de moderne brands er produceret

Hvis man ikke er helt sikker på, at man lige passer perfekt ind i genbrugsstilen, eller at man i hvert fald ikke kan finde alt sit tøj via genbrug, så kan man også gøre det, at man bare bliver bedre til at undersøge, hvor meget fokus der er på bæredygtighed i de forskellige tøj brands. Lige nu er der eksempelvis en del fokus på, at de forskellige “fast fashion” brands ikke er de mest klimavenlige. Her kan man måske i stedet finde et nyt og smart brand, der eksempelvis producerer bambus t-shirt og lignende, hvor der altså er et andet fokus på materialer og kvalitet. Der er nemlig overraskende mange nye brands, som også er overraskende klimavenlige, så der skulle gerne være lidt til enhver smag.